Black Hills 2008

I 2008 gik vores ferie (alle 4 dage) til The Black Hills i South Dakota. Dette er historien om vores oplevelser undervejs.

17. september, 340km: Afsted

Vi kom selvfølgelig for sent afsted, lidt fordi Lars kom senere hjem end beregnet, men også fordi vi måtte køre tilbage efter bedstefars briller. Da vi kom afsted omkring kl 16 kørte vi op forbi Ft Dodge på vej mod Storm Lake, hvor vi spiste aftensmad ved en stor legeplads ved søen. Drengene fik også lov at strække benene lidt.

Efter Storm Lake kørte vi til Worthington i Minnesota og fandt et motel lige ved motorvejen omkring kl 21. Inden vi fik børnene i seng var der gået en halv time, og vi var alle sammen så trætte, at vi gik i seng.

Det ser jo meget hyggeligt ud på billedet, men da jeg også skulle være der var det trangt med pladsen. Der var faktisk kun to senge så drengene måtte dele plads med os. Ruben lå hos bedstemor og bedstefar og Lukas og Xander hos os.

18. september, 670km: Mt Rushmore

Vi kom afsted omkring kl 8 om morgenen efter en urolig nat. 2 senge er altså ikke nok til 7 personer. Vi fandt et supermarked, hvor vi købte brød, smør og ost til morgenmad, og begav os på vej mod South Dakota. Efter en times tid fandt vi en rasteplads, hvor vi kunne spise morgenmad, derefter gik det videre. Vi spiste frokost omkring middag på Casey's Café i Chamberlain, ved bredden af Missouri floden. Sikke en udsigt.

Turen gik videre og omkring kl. 16 var vi ved Mt Rushmore. Vi valgte straks at køre ind, i stedet for at søge efter et sted at bo. Det fortrød vi ikke. Det er et imponerende monument.

Det var også her, vi fandt ud af, hvorfor det hedder The Black Hills. Træerne på bjergene er dybt grønne, så på lang afstand ser bjergene faktisk sorte ud. Det er de eneste bjerge i tusinde kilometers omkreds, der har nogen som helst vegation, så de er lidt specielle.

Efter at have set Mt Rushmore kørte vi tilbage til Keystone for at finde et sted at bo. Vi fik et værelse på et mellemdyrt hotel med pool, så Daniela og jeg hoppede i vandet efter at have efterladt drengene ved bedstemor og bedstefar. Drengene fik deres egen sovesofa at ligge på, så det gik lidt bedre.

Da vi var færdige med at blive våde, og drengene sov godt, fandt vi Rummikub frem og spillede indtil vi var så trætte, at vi ikke kunne se brikkerne.

19. september: Crazy Horse, Bear Country

Fredag stod vi tidligt op, og kørte tilbage til Mt Rushmore for at se de udstillinger, der var lukket i går eftermiddag. Der var en udstilling om monumentets historie, som var ret god, og så så vi den model Gutzon Borglum arbejdede efter.

Fra Mt Rusmore kørte vi til Crazy Horse monumentet. Dette monument blev bestilt af Chief Standing Bear i 1948, fordi han mente, at det var vigtigt også at hædre indianernes helte. Dette monument vil, når det er færdigt, være 5-6 gange så højt som Mt Rushmore.

 

Vi spiste vores frokost ved museet under bjerget efter at have kigget på udstillingerne. Det var bedre end forventet.

Efter frokost kørte vi til Custer og derfra gennem Custer State Park til Iron Mountain Road. Undervejs så vi et par bisonokser, den ene så tæt på, at vi kunne tage et billede.

Eftermiddagskaffen fik vi i Keystone, hvor vi fandt en park med en lille pavilion. For Annes skyld tog vi et billede at tagkonstruktionen

Efter kaffen gik drengene hen for at lege, og vi stødte ind i en familie, der var evakueret fra Houston på grund af orkanen. Det var spændende at høre deres historie, og det var godt at høre, at de havde fået strømmen igen samme morgen. Da vi havde fanget drengene ind igen kørte vi til Bear Country: Parken er ligesom Givskud Zoo i Danmark, bortset fra, at der kun er dyr, som man også lever vildt i området: Bisonokser, hjorte, rensdyr, bjerggeder, bjørne, ræve og pumaer.

Om aftenen spiste vi på fin restaurant i Keystone og fik noget rigtig god mad. Tilbage på hotellet gik Althoferne i poolen mens bedstemor og bedstefar så på. Da drengene gik op på værelset med bedsteforældrene blev vi længe nok til at finde ud af, at spaen ikke virkede mere, derefter gik vi også op. Da drengene var lagt i seng tog Daniela op til Mt Rushmore med bedsteforældrene, så de kunne se monumentet oplyst om natten. (Lars fik det også at se, men kun fra hotellets parkeringsplads) Aftenen gik igen med at spille Rummikub.

20 september, 480km: Rushmore Cave og Badlands

Lørdag morgen checked vi ud fra hotellet og kørte ned til Beautiful Rushmore Cave, som godt nok har stjålet navnet fra monumentet, men som faktisk åbnede for offentligheden før arbejdet på monumentet startede i 20'erne. Det var en god tur ned i undergrunden, og drengene var helt vilde med det, så nu ved vi, at vi godt kan besøge andre huler, fx her i Iowa.

Fra hulerne trådte vi speederen i bund indtil vi nåede hastighedsgrænsen og vendte næsen mod øst. Efter en times tid kom vi til Wall, hvor vi spiste frokost inden vi kørte til Badlands. Det var indianerne, der navngav området, fordi de overhovedet ikke kunne lide at vandre igennem det. Vi derimod var meget imponerede over de mange farver og bjerge.

Fra Badlands kørte vi videre mod øst. Vi kørte måske lidt hurtigere, end vi burde, men det var ikke før Chamberlain at det var ved at gå galt. Lars fik øje på en betjent, der havde stoppet en anden bil, så Daniela trådte let på bremsen. Få sekunder senere blev vi overhalet af først en sort minivan og derefter en statsbetjent med fuld udrykning. Det sker ikke så tit for os, så det tog et par sekunder at finde ud af, at det var den anden minivan, der var ved at blive stoppet, og derefter var Daniela nødt til at stå på bremsen da de to biler kørte tværs over vores bane for at komme ind til siden.

Nå, derfra gik det uden problemer til Mitchell, hvor vi kørte ind for at se Corn Palace, det lokale forsamlingshus, som de beklæder med majs i forskellige mønstre hvert efterår.

Efter aftensmaden overnattede vi på et hotel i Mitchell, hvor der var både pool og vandrutchebane. Althoferne blev våde igen, mens bedstemor og bedstefar så til. Vi fik drengene i seng, og spillede Rummikub resten af aftenenen.

21. september, 545km: Sioux Falls og hjem!

Efter at have været i poolen om morgenen kørte vi ind til Sioux Falls, hvor vi besøgte vandfaldene og spiste frokost.

Efter frokost kørte vi de 5½ timer tilbage til Ames zig-zag ned gennem Iowa.

Endelig hjemme! 2000km på 4 dage, pyyyyyh.

Revision: 1.0 Mandag 23 februar 2009 - 19:44 Lars Althof