DanskSne, sne ...
Tuesday 15 December 2009 - 22:28 RSS Link Lars Althof

Vi endte med at få over en fod sne i sidste uge, og det ligger der stadig, og samtidig har det været rigtig koldt, ned til -20 om natten, så det er ikke blevet til så meget udendørs. Til gengæld er vi nået lidt videre indenfor. Hele kælderen er grundet, og der er kun nogle små reparationer tilbage, inden vi kan begynde på at male den endelige farve. Jeg fandt den rest maling maleren efterlod, da huset blev bygget, frem, og afprøvede den på væggen i kælderen (Den der allerede har den farve) og bekræftede, at farven ikke er falmet, så vi kan købe mere af præcis den samme farve til kælderen.

Vi er også lige så stille gået i gang med at reparere skader i resten af huset, så det kan blive præsentabelt igen. Man kan godt se, at der har været små børn i huset, men de er så store nu, at de ikke tilføjer så mange nye skader mere...

Billeder

0 comments Add comment
RSS Link RSS English
RSS Link RSS (All languages)